Engang i mellem har vi alle brug for lidt god vind i livet, ikke sandt? Og hvordan får man lige det med et kreativt projekt, tænker du. Vi har svaret lige her, det er nemlig lav selv drømmefanger. De skulle efter sigende spille en vigtig rolle i vores livsforløb. Derudover er de et perfekt ferie- eller weekendprojekt, eller hvis du blot har nogle garnrester liggende, du ikke lige ved, hvad du skal gøre med. Det kræver heldigvis ikke mange redskaber eller materialer til lav selv drømmefanger, så alle kan være med på det her uanset alder.
Hvad er en drømmefanger?
Drømmefangere er virkelig populære blandt børn, fordi de er så dekorative at se på. De kan fås i et væld af farver, mønstre og med og uden perler og fjer. Rent konstruktionsmæssigt ligner en drømmefanger et edderkoppespind med tråde, der hænger ned fra den.
Hvad symboliserer en drømmefanger?
En drømmefanger kan også kaldes for et drømme-net. Det kommer fra asabikeshiinh eller bawaajige nagwaagan. Det stammer fra indianerne og er et indiansk håndarbejde, der traditionelt laves af pilekviste med et flettet net inden i og rundt om. Indianerne mener, at drømmefangerens gode kraft øges, hvis man hænger personlige ejendele på den.
Ringen symboliserer livets cyklus, og nettet symboliserer vores drømme. Ifølge den shamanske medicin er en drømmefanger et redskab af energi, som hjælper os i livet ved kun at give os de gode drømme. Det sker gennem hullet i midten, hvor de gode drømme, energier og tanker går igennem og ned til personen, der sover. De dårlige drømme, energier og tanker bliver derimod fanget i nettet og på den måde frasorteret. De forsvinder, når solen står op. Traditionelt set beholder man drømmefangeren hele livet.
Hvor skal man hænge en drømmefanger?
Du vælger helt selv, hvor du gerne vil placere din drømmefanger. Mange vælger at hænge den i soveværelset, eller hvor de nu sover. Men mange tror fejlagtigt, at den skal hænge over sengen ned fra loftet, men den kan sagtens hænge på væggen i et søm eller på sengen i forhold til drømmefangerens virkning.
Lav selv drømmefanger – inspiration

Hvordan laver man en drømmefanger?
Du kan lave en drømmefanger på forskellige måder, og du kan lave dem i alverdens farver og mønstre. Det er kun fantasien, der sætter grænsen. Nedenstående guide er blot et forslag til, hvordan du eksempelvis kan lave en drømmefanger. Har du lyst til at lave den på en anden måde, er du mere end velkommen til at gøre det.
Det er naturligvis helt op til dig selv, hvorvidt du ønsker, at din drømmefanger skal have perler, fjer eller nogle af dine egne personlige ejendele, men du kan virkelig personliggøre din drømmefanger ved at hænge nogle af dine egne ting på den og således skabe en helt unik drømmefanger, som ingen andre har.
Drømmefanger DIY Kit
Drømmefanger DIY Kit

Her får du dit drømmerfanger-kit, som har alt, du skal bruge. Den kommer med de smukkeste farver, så du kan lave dig en drømmefanger, der passer til alle dine ønsker.
Den bedste pris på DIY Sæt:
Du skal bruge følgende materialer:
- Infinity Hearts Dahlia stofgarn.
- Du behøver selvfølgelig ikke at bruge lige netop dette specifikke garn, men sørg for at det er noget bredt eller tykt garn, du bruger til ringen, ellers tager det dig en evighed at vikle ringen ind.
- En ring.
- Størrelsen på ringen afgør, hvor stor en drømmefanger du kommer til at lave. Ringens diameter udgør nemlig drømmefangerens diameter.
- Infinity Hearts Rose 8/4 bomuldsgarn.
- Igen, du behøver ikke at vælge det nævnte garn. Her kan du bruge hvilket som helst mærke, også det du kan købe i Netto eller Føtex. Det er blot vigtigt, at dette garn er noget tyndt garn, så det bliver et fint og skarpt mønster inde i ringen.
- Mayflower fake fur garn.
- Det er som sådan ikke nødvendigt for selve drømmefangeren, men dette slags garn giver lige det ekstra.
- Fjer.
- Perler.
- En saks.
- En limpistol eller almindelig hurtigtørrende lim.
Fremgangsmåde:
- Bind stofgarnet om ringen uden at klippe det af rullen eller garnnøglen. Bind 2-3 knuder for at være sikker på, at det ikke pludselig går op.
- Kør stofrullen eller garnnøglet igennem ringen, mens du holder fast i knuderne, så de ikke rutsjer rundt. Stram garnet undervejs og pres det godt sammen, så det sidder tæt. På den måde sikrer du dig, at hele ringen bliver dækket med garn.
- Når garnet er nået hele vejen rundt om ringen, binder du en knude med den ende, du kører igennem ringen med og den første ende på ringen, du bandt 2-3 knuder med. Bind gerne igen 2-3 knuder, så du er sikker på, at det holder og ikke går op.
- Klip enderne, så de ikke dingler på en irriterende måde.
- Klip den længde af bomuldsgarnet du ønsker, at din hank til drømmefangeren skal have. Bind enderne sammen med en knude. Placer snoren under ringen og hiv den ene ende gennem den anden. Du kan med fordel gøre det, der hvor de andre knuder er, så det ikke er så synligt, når du hænger drømmefangeren op.
- Tag bomuldsgarnet og bind en knude et vilkårligt sted på ringen, men uden at klippe garnet over. Hvis det er et helt nyt garnnøgle, du aldrig har brugt af før, så er det en god idé at klippe af, så du har en trådlængde på omkring 2-3 meter, afhængig af størrelsen på drømmefangeren.
Tip: Det er egentlig først senere i guiden her, at du skal sætte perlerne på garntråden, men det kan være en fordel, hvis du vælger at gøre det nu, inden du binder garntråden fast til ringen. Blot sørg for at skubbe perlerne et godt stykke ned ad garntråden, så de ikke ender med at sidde yderst i drømmefangeren. Ellers kan du også sætte perlerne på garntråden senere under step 10.
- Lav en loop med bomuldsgarnet ved at lave en bue med garnet, hvor du kører det under ringen, og dernæst kører det over ringen og gennem buen eller loopet. Stram garnet en anelse, ikke for meget, men det må heller ikke hænge for løst.
- Fortsæt med at lave loops hele vejen rundt i ringen. Du bestemmer selv, hvor mange loops du ønsker, at der skal være i drømmefangeren. Det er også helt op til dig, hvor store du ønsker, at loopene skal være.
- Hvis du ikke klippede et stykke af garnnøglet under punkt 6, så er det en god idé at gøre det nu, medmindre du i forvejen sidder med en lille garnrest eller et lille garnnøgle. Blot så du ikke skal køre perlerne hele vejen igennem et helt nyt garnnøgle.
- Sæt det antal perler på, du ønsker, at drømmefangeren skal have, i enden af garntråden. Du bestemmer selv, hvor mange perler du har lyst til at bruge, og du bestemmer også størrelsen, formen og farven på perlerne. Det er også helt op til dig, om perlerne skal sidde et bestemt sted, eller om de skal placeres tilfældigt i de forskellige loops. Prøv dig eventuelt frem og se, hvilket udtryk du bedst kan lide. Det afhænger nemlig af, hvor pyntet du ønsker, at drømmefangeren skal være.
- Lav loops ligesom før, blot i de eksisterende loops fremfor i drømmefangerens ring, mens du løbende skubber perlerne frem og lader det antal perler være i de forskellige loops, som du ønsker.
- Fortsæt med at føre garnnøglet igennem alle loops, til du synes midten ser ud, som du vil have den.
- Stram garntråden, inden du klipper en god længde af. Bind 2-3 knuder på garntråden, blot for at være sikker på, at det holder. Klip det resterende af.
Tip: Er midten ikke helt lige, kan du forsigtigt justere garntråden, indtil du er tilfreds.
- Klip stykker af de forskellige typer garn. Det skal bruges i bunden af drømmefangeren, så du kan selv bestemme længden og mængden, hvor fyldig en drømmefanger du godt kunne tænke dig. Der er brugt ca. 30-40 stykker i denne guide.
- Tag et stykke af gangen og fold det på midten, så du laver et loop i drømmefangeren. Det gør du ved at tage garntråden bag ringen og op over kanten, hvor garntråden trækkes igennem loopet.
Tip: Start med det tykkeste garn og fordel det ud, og arbejd dig derefter nedad i tykkelse og længde, indtil drømmefangeren har den fylde, du ønsker.
- Sæt perler på bomuldsgarnet. Antal perler og hvor mange garntråde, der skal have perler, er igen helt op til dig selv. Sørg for at binde en knude, så du er sikker på, at perlerne bliver, hvor du ønsker at have dem på bomuldsgarnet.
- Klip trådene til i bunden, så drømmefangeren har den ønskede længde.
- Påfør en lille smule lim med en limpistol på enden af fjerene og sæt dem fast til et stykke af stofgarnet. Det kan være en god idé lige først at fordele fjerene ud på drømmefangeren uden lim, blot for at få en fornemmelse af, hvordan du gerne vil have, de skal sidde.
- Du skulle gerne ende med et færdigt resultat, der kan se således ud:
