Påsken er en skøn tid!
Det betyder et par ekstra dage med hygge og masser af tid med familie og venner. Men det betyder også, at der skal pyntes lidt op til alle de kommende påskefrokoster – og om ikke andet, så bare for at have en undskyldning for at være lidt ekstra kreative – enten selv eller med familien.
Ikke fordi du behøver en undskyldning for at være kreativ, men sommetider er det rart med en mission og et mål, så man ved, det har et formål. Og det har påsken selvfølgelig! I denne artikel finder du ideer til lav selv påskepynt, som du kan lave med din familie eller alene.
Vi vil altså sørge for, at der lidt ideer til ethvert niveau og enhver alder – så det kan være sjovt for alle.
Male påskeæg
En klassiker er at male påskeæg og der er nærmest ingen grænser for, hvad og hvordan du gør det. Du kan bruge alle slags æg. Nogle bruger rigtige æg – der skal du selvfølgelig være lidt ekstra forsigtig, så du ikke ødelægger dem, for så kan det godt svine lidt derhjemme.
Men der findes et hav af kunstige æg af forskellige materialer, som er helt perfekte til det. De meste brugte er styroporæg, plastæg eller gåseæg. Styroporæg er, grundet materialet, perfekte til dig, der f.eks. vil sy eller lime stof på.
Plast- og gåseæg er ideelle til dig, der gerne vil tegne eller male det fineste påske-mønster. Hvorvidt du vil stille dem rundt omkring eller måske binde snor om, så de kan hænge forskellige steder – det er op til dig og hvad du har af muligheder. De er søde – både placeret på bordet eller rundt omkring.
Men det er også virkelig fint med en vase og en gren, hvor du så kan hænge dine fine påskeæg. Men igen, igen – der er ingen grænser for, hvad du kan gøre.
Det kan du bruge:
- Plastæg
- Styroporæg
- Gåseæg
- Maling
- Tusser
- Stof
- Sytråd

Guirlande med bogstaver
Den her er sjov, hvis du skal holde en påskefrokost for f.eks. familie eller venner. Ligesom at vi til fødselsdage og nytår har guirlander med bogstaver, så skal vi da også have det til påske.
Her er det oplagt med en “God Påske” guirlande. Der er selvfølgelig ingen regler for det, så du kan lave/skrive, lige det du vil. Du kan også skrive “Velkommen” og tilføje lidt påskeæg før og efter – eller bare lave designet lidt påskeagtig, så du og dine gæster for påske-vibes.
Men, som vi altid siger, så er der ingen regler for, hvad du kan lave. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Sørg for at have noget farvet papir eller karton derhjemme. Tegn bogstaverne til det, du gerne vil skrive og klip dem så ud. Sørg for at lave dem i en størrelse, så man kan læse det, når det hænger på væggen.
Du kan klippe det ud i lige de farver, du ønsker og så kan du altid tegne lidt påske-mønstre på dem. Når de skal hænges op, skal du have en snor af en art.
Lav et lille hul i hver side af dit bogstav/pynt og sæt så snoren igennem. Husk at start fra den rigtige ende og lav evt. en lille knude efter hvert bogstav, så de ikke ruscher sammen,
Det skal du bruge:
- Karton/papir i forskellige farver
- Saks
- Snor af en art
- Tusser
Klip påskefigurer
Klippe påskefigurer på sin lav selv påskepynt-dag er næsten et must – specielt hvis der er børn involveret. At klippe påskefigurer kan gøres af alle niveauer og aldre. Hvis du bare har valgt karton/papir i påskefarver, så kan det nærmest ikke gå galt.
Frygt ej, hvis du ikke er god til at tegne. Der er masser af skabeloner online, som kan hjælpe dig med at få tegnet det helt perfekt op, så du blot skal klippe skabelonen ud og bruge den på de farver karton, som du ønsker pyntet.
Det skal du bruge:
- Farvet papir/karton
- Saks
- Blyant
- Tusch
- Evt skabeloner

Sådan kommer du bedst igang med lav selv påskepynt
Kender du det, når man har alle de her ideer om, hvad man gerne vil nå og lave – enten i påsken eller inden? Men fordi man netop har så mange ideer, så bliver det hele lidt flyvsk og man kommer aldrig rigtig fra start til trods for, at man havde enhver intention om at komme igang. Vi hjælper dig på vej, for vi ved, hvordan den kreative hjerne fungerer og ja, sommetider går det bare stærkt. Så vil du for engang skyld gerne igang med dit påskeprojekt, så du kan få lavet det fineste lav selv påskepynt, så følg vores lille guide her.
Step 1: Sæt en dato
Det første skridt er at sætte en dato. For selvom at du ved, at i næste er du fri de og de dage, og der er masser tid til lav selv påskepynt, så bliver dagene hurtigt fyldt op med aftaler med arbejde, venner og familie. Skriver du det i din egen kalender, hvad end du skal lave det selv eller med familien, så føles det mere som en prioriteret, der bliver respekteret og så er det booket ind! Står det ingen steder, så er chancerne for, at du glemmer det tårnhøje. Så i kalenderen med “🐣 Lav selv påskepynt 🐣”.
Step 2: Sørg for, du har alt hjemme
Find efterfølgende ud af, hvad du gerne vil lave på din lav selv påskepynts-dag. Det kan være, det er én ting, du gerne vil prøve kræfter med eller måske, der er flere ting, du godt gad at prøve. Skriv ned, hvad der skal bruges til det hele og find det så frem. Alt det, du ikke har, skal købes ind. Få det gjort, inden dagen ankommer. Det er meget sjovere at slippe for at handle i påskedagene + chancen for, at butikkerne er lukket, er ret store. Så hav det ordnet i god tid, så det kun er alt det sjove, der skal gøres på dagen.
Step 3: Dagen ankommer
Nu er dagen kommet! Sæt dig og gå i gang. Ikke noget med overspringshandlinger eller en rengøring, der lige skal ordnes først. Nu står dagen altså på lav selv påskepynt. Så vær god ved dig selv og und dig selv en dag i kreativitetens tegn.
Step 4: Find snacks
Husk selvfølgelig at have fyldt op med snacks til din lav selv påskepynt-dag 😉
Step 5: Favorit playlist
Næsten lige så vigtig som de perfekte snacks – den perfekte playliste, mens du er i gang.
Step 6: Ready, set, GO
Og nu er det bare igang med at få lavet det fineste lav selv påskepynt, som du kan pynte dit hjem med i påskedagene og imponere gæsterne med, hvis I får besøg. Det kan også være, hvis der er børn involveret, at der skal laves lidt ekstra til bedsteforældre, moster eller andre.