Friske blomster, tørrede blomster og nu papirblomster! Blomster er en evig favorit – både når det kommer til dit eget hjem og som gave til andre. Men der er fordele og ulemper ved det hele – men det er som om, at papirblomster, som du laver selv, samler alle fordelene fra de andre og fjerner alle ulemperne. Tørrede blomster er ofte ret dyre og friske blomster holder ikke længe. Papirblomster, som du laver selv, kan holde for evigt og du kan lave dem lige efter din smag og i favorit farverne. Så fortsæt med at læse, for vi har noteret alt, du skal bruge og tager dig skridt for skridt igennem processen – og så er der selvfølgelig lidt inspirationsvideo til dig, der lærer bedst på den måde.
Køb “Papirblomster Lav selv” sæt
Synes du, det er lige overvældende nok at skulle bestille hver enkelt ting, så kan du købe sættet her! Nogle har allerede lidt ting derhjemme, og så vil det give god mening blot at supplere med, hvad du mangler. Men starter du helt fra bunden, så findes der begynder-sættet, som har alt, du skal bruge for at lave de fineste lav selv blomster fra bunden.
Hvad skal jeg bruge til lav selv papirblomster?
Vi har lavet en liste til dig, som nævner hvilke ting, du skal have for at lave nogle helt perfekte papirblomster. Det er dog vigtigt at huske på, at listen blot er vejledende og har du noget derhjemme, som ikke er helt 1 til 1 det, som der anbefales, så brug det alligevel, hvis du tænker, det kan give et fedt design. I starten handler det lige så meget om at få en fornemmelse af, hvordan de laves og når der så er styr på teknikken, kan du altid opgradere dine ting og få det helt perfekte udstyr.
Det skal du bruge:
- Saks
- Hobbylak
- Quick lim
- Floristtape
- Blomstertråd
- Crepepapir i forskellige farver
- Lille tang
- Dobbeltklæbende tape
- Chalky spray – hvis du ønsker effekt i farverne
Hvordan laver jeg papirblomster selv?
Vi vil prøve at gå det igennem via tekst – og da mange af os kreative sjæle lærer bedst ved at se tingene og prøve os frem, så har vi lagt et par videoer fra Youtube ind længere ned, så du kan få inspiration og se det visuelt skridt for skridt.
Grundprincippet, når det kommer til at lave papirblomster selv, er, at der i midten er en lille kugle, som med crepepapir har fået den farve, du ønsker. Efterfølgende har du én eller to farver crepepapir, som klippes op i bånd, så det ligner fine frynser. Det sættes så om den såkaldte kugle med elefanttråd/blomstertråd. Kuglen er, med en limpistol eller anden stærk lim, blevet limet på kugle og tråd, som skal forestille blomsterstilken. Vil du gøre din stilk endnu mere realistisk, kan du få fat i florist tape eller anden farve tape, som vil passe til din blomst.
Efterfølgende skal blomsten have blade. Her klipper du blomsterlignende blade ud af dit crepe- eller silkepapir. Inden det kan du krølle det lidt, så det får et mere naturtro udseende, hvis du ønsker det. Når du har klippet bladene, kan du, ved hjælp af en finger eller to, forme det, som du ønsker. Det bliver så sat på bunden af blomsterhovedet – enten enkeltvis eller sat sammen inden. Her bruger nogle lim og andre bruger dobbeltklæbende tape, som sættes på bladene og derefter blomsterhovedet.
DIY Papirblomster
Papirblomster video til de let-øvede
Hvad er papirblomster?
Papirblomster er blomster lavet af papir. Her er de blevet sat sammen med fint, tyndt papir – oftest crepepapir, på blomstertråd og designet til en blomst. Det er altså en kreativ måde at lave sin egen evighedsbuket på.
Hvad er en evighedsbuket?
En evighedsbuket er en buket, der eftersigende holder for evigt. Den er altså lavet af tørrede produkter eller kunstige produkter – eller måske du har været kreativ og lavet dine egne ud af papir. Mulighederne er mange, men generelt set er det blot en buket, som holder i mange år grundet materialet.
Hvilken slags papir skal jeg vælge til mine papirblomster?
Hvilket papir du skal vælge, kommer an på, hvad dine ønsker er – altså hvilke slags papirblomster vil du gerne lave? Hvis du tager udgangspunkt i dem, som vi viser og henviser til i denne artikel, så er det crepepair og silkepapir, som er favoritterne. Det er et fint, tyndt papir, som er let at folde og forme. De giver nemlig hurtigt afmærker fra krøl og giver derfor et flot og realistisk udseende, så det netop kommer til at ligne ægte blomster endnu mere.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at prøve kræfter med andre typer papir, hvis du falder over noget, du synes kunne være pænt til dine blomster.